Det er ikke anbefalet at mødes i store grupper eller at feste, fordi man skal begrænse sin omgangskreds for at bryde smittekæden. Men for nogle firmaer er julefrokosten utrolig vigtig; det kan være en tradition, der er flere årtier gammel. Hvis jeres firma gerne vil holde julefrokost, er der her nogle tips til, hvordan I kan gøre det mere sikkert.
Følg altid myndighedernes retningslinjer
Uanset hvad I gør, skal I altid følge myndighedernes anbefalinger, når det handler om covid-19. Hvis I vil lave et arrangement, bør I læse, hvilke retningslinjer I skal kende og rette jer efter, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Corona er en seriøs sag, og det er ikke noget, der skal glemmes, når der kommer god mad og alkohol på bordet. Vil I have mere hjælp til, hvordan I holder en corona-sikker julefrokost, så læs mere om julefrokoster her.
Uddel jer i små grupper
Husk det nu; ikke mere end ti mennesker samlet på én gang. Det kan være svært, men er I flere, så kan det være en god idé at dele jer op. Sørg altid for at grupperne er opdelt efter, hvem der arbejder mest sammen til hverdag, så ingen nye forbindelser eller mulige smittekæder kan blive skabt. Er I en større virksomhed med mange afdelinger, bør julefrokosten holdes baseret på de afdelinger, så der ikke er nogle, der fester med nogen fra en anden afdeling end deres egen.
Prioriter hygiejnen
Forebyg spredningen af bakterier og virussen med ordentlig hygiejne. Det vil sige, at I selvfølgelig skal vaske jeres hænder grundigt, og at der skal være nok sæbe til at holde hele aftenen. Der skal også være en masse håndsprit tilgængelig. Lad vær med at drikke af hinandens glas, og lad vær med at dele mad med hinanden. Det kan godt være, at din kammerat bare gerne lige vil smage; i så fald må han finde hans eget.
Nedprioriter alkoholen
Det er forholdsvis nemt at følge restriktionerne, når man er ædru. Det bliver straks sværere, når man har fået lidt at drikke. Som chef kan du sætte eventuelt sætte en grænse for, hvor mange genstande hver person må drikke. De kan få et lille kort hver, som de får et stempel på, hver gang de anskaffer sig en genstand i baren. Når de har fået et bestemt antal, så får de ikke mere. Det kan være træls og bøvlet, men mon ikke det er det bøvl værd i sidste ende?
Overvej, om det er det værd
Hvor vigtig er julefrokosten for jer? Der er trods alt ikke noget, der ødelægger julestemningen, som en pandemi. Vil I gerne holde en julefrokost nu, hvor det er lidt svært at gøre det sikkert, og hvor I ikke må kramme eller give hånd? Eller vil I hellere holde den på den anden side af corona; en tid, hvor der virkelig vil være noget at fejre? Det er noget, I er nødt til at overveje. Hvis I gør det, skal det være sikkert, og på det punkt er der hjælp at hente. Hold en sikker julefrokost, eller hold ingen julefrokost.