Julekortets historie strækker sig næsten 200 år tilbage og er en tradition, som gennem tiden har udviklet sig fra et simpelt symbol på venskab og familieforbindelse til en populær og elsket del af julefejringen. De første julesæsonkort blev brugt i England i begyndelsen af 1840’erne, kort efter at postvæsenet introducerede den første frimærketjeneste. Det første masseproducerede julekort siges at være skabt af Henry Cole, en engelsk embedsmand og kunstelsker, som ønskede at udbrede kendskabet til posttjenesten og samtidig sende en venlig julehilsen til sine venner og familie.

Henry Cole bad kunstneren John Callcott Horsley om at designe et kort, der kunne trykkes og sendes hurtigt. Det første trykte julekort, skabt i 1843, viste en festlig familiescene, hvor medlemmer af familien skålede sammen, omgivet af mindre scener, der skildrede velgørenhed som maduddeling til de fattige. Kortet var en succes og blev startskuddet til en tradition, der hurtigt blev populær i England og senere bredte sig til andre lande. Oprindeligt blev julekortene dog betragtet som en luksusvare, da de var håndfarvede og kostede relativt meget at producere. I takt med forbedringer i trykketeknologien og posttjenestens udvidelse blev julekortene billigere og dermed mere tilgængelige for den almindelige befolkning.

I løbet af slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet voksede julekortenes popularitet hurtigt, og de blev en fast tradition i mange lande, især i USA og Europa. I takt med, at trykketeknikkerne blev bedre og billigere, begyndte julekortene at vise et bredt udvalg af motiver, herunder kristne symboler som krybben og Betlehemsstjernen, men også vinterlandskaber, julemanden, engle og snefyldte scener. Hver kultur begyndte at tilpasse kortene til deres egne skikke og forestillinger, og julekort blev hurtigt en fast del af julefejringen for både religiøse og sekulære grupper.

I Danmark blev julekort populære i begyndelsen af 1900-tallet, hvor mange danskere tog kortene til sig som en måde at sende varme julehilsner på tværs af landet. Danske julekort blev kendt for deres særlige motiver, som ofte inkluderede nisser, vinterlandskaber og traditionel dansk julepynt. Kunstnere som Julius Strandberg og Jenny Nyström satte deres præg på de danske julekort og blev kendte for deres hjertevarme og humoristiske illustrationer af nisser og sneklædte landsbyer. Mange af disse traditionelle motiver bruges stadig i dag og har været med til at skabe den særlige danske juleæstetik, som man forbinder med højtiden.

I midten af det 20. århundrede begyndte julekortene at blive mere kommercielle og standardiserede. Store virksomheder som Hallmark begyndte at masseproducere kort, og det blev muligt at finde et kort til enhver smag og pris. Med globaliseringen voksede udvalget yderligere, og man kunne nu købe julekort, der passede til alt fra moderne og minimalistisk design til traditionelle og nostalgiske motiver. Selvom julekortenes form og udseende har ændret sig over tid, har de bibeholdt deres grundlæggende funktion som en hilsen og et symbol på samvær og kærlighed, der binder mennesker sammen, selv når de er langt fra hinanden.

I dag, med fremkomsten af digital kommunikation, har julekort traditionelt trykt på papir mistet lidt af deres oprindelige udbredelse, da mange nu sender elektroniske julekort og hilsner via sociale medier eller e-mails. Alligevel er der stadig mange, der holder fast i at sende fysiske julekort, ofte som et udtryk for en mere personlig og hjertelig gestus. Moderne julekort kombinerer ofte tradition og teknologi, hvor nogle sender digitale julekort, mens andre vælger at designe personlige trykte kort med egne billeder og hilsener.

Julekortenes historie er således både en fortælling om teknologisk udvikling og kulturel udveksling. De afspejler, hvordan vi gennem tiderne har brugt små, trykte kort til at holde kontakten med dem, vi holder af, og til at fejre den varme og kærlighed, der præger juletiden. Denne tradition fortsætter i dag som en måde at minde os om, at selv i en travl digital tidsalder kan en enkel julehilsen skabe glæde og samhørighed.