Nisse på spil – en gennemgang af deres baggrund
og de forskellige typer af nisser

I skandinavisk folketro er en nisse oprindeligt en slags husgud. Navnet stammer fra det gamle danske Nis eller Niels. Han blev ofte kaldt for lille Niels, Niels Gårdbo eller Gårdbukken. En nisse holder traditioenlt til i huse, stalde og lader, hvor han optræder som en beskyttende ånd. Her lister han rundt og leger praktisk gris og tager sig af dyrene, mens han bringer lykke til de mennesker der bor der. Men nisser kan også være stride. Hvis de ikke bliver behandlet ordentligt skræmmer de folk med deres fæle drillerier. I værste fald kan nisser blive så gale, at de forlader hjemmet I vrede, og tager lykken med sig. Det er dog ikke svært at stille nisser tilfreds. De kræver blot en skål grød med smørklat I midten – så bliver nissefar rigtig glad og gør sig umage for at hjælpe dem han bor hos.

Af udseende ligner nissen et lille menneske. Nisser kommer I mange størrelser, alt efter type. Nogle af dem er så må som rotter, mens andre er så store som børn. De bliver dog aldrig så store som voksne mennesker, selvom de, uanset alder, som regel er gamle at se på. De bærer ofte et langt vidt skæg og er iført gråt tøj og rød hue. Men trods den lille krop og det ældede udseende er nisser super stærke og kan løbe lynhurtigt. De er utroligt glade for dyr, særligt heste, og faktisk minder nissens egen latter utroligt meget om en hest der vrinsker.

En nisse er ikke bare en nisse. Der findes mange forskellige typer nisser:

• Gårdnisser er den mest originale nisse. Han bor på loftet af gårde eller i deres tilhørende lade. Der bor altid kun en nisse på hver gård og det er hans opgave at sørge for at dyrene og menneskene på gården har det godt. Huskede man grøden til gårdnissen gjorde han sig umage med at hjælpe gården. Men hvis han følte sig snydt kunne han finde på at stjæle fra nabogårdene og dermed skabe splid, eller han ville gøre sig usynlig og drille hunden, så den ville gø i timevis.
• Julenisser, der nok er den mest kendte af alle nisser, kom faktisk først til i 1836. Det var en kunstmaler ved navn Constantin Hansen, der ved en julefest i Rom havde pyntet op med de første billeder af julenisser. Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet, og siden da har julenissen været tradition i Danmark. Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til jul, nemlig titlen som julemandens personlige hjælpere ved f.eks. fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde. I modsætning til gårdnissen, der altid har boet alene har julenisser både julenissekoner og julenisssebørn.
• Kirkenisser stammer oprindeligt fra flere af H.C. Andersens eventyr, bl.a. Ole Lukøje og Reisekammeraten. Disse nisser holder til på præstegårde eller i kirker. De er ikke kristne og gider faktisk ikke at høre guds navn. De går typisk deres vej om søndagen, når kirkeklokkerne ringer, men de sørger for at holde kirken ren og pæn.
• Skovnisser lever i skove og andre tætbevoksede naturområder. De er ret små og ofter klædt i brunlige og grønlige nuancer. Skovnisser ved alt om bær og svampe, som de lifligt guffer i sig. Skovnisser er i familie med gnomer, alfer og huldre, som også er en slags naturånder.
• Kravlenisser er en dansk tradition. De første kravlenisser så verden i 1920’erne, hvor Alfred Schmidt tegnede en slags kravlenisser til glæde for børnene på Krebs skole, hvor hans søn var bestyrer. I 1947 fandt den danske julenissetegner Frederik Bramming på at kalde udklipsark med små papirnisser for kravlenisser. Han tegnede de to første ark med kravlenisser, der udkom i 80.000 ekemplare. Kravlenisser klippes ud af karton og har små flige, som bukkes og som kravlenissen hænges i.
• Skibsnisser bor på skibe og kaldes også for Klabautermanden. Som udgangspunkt er han er god nisse, der ved at banke advare om svage steder på skibet. Så længe hans hamren høres om bord er det godt, men begynder han at høvle er det er dårligt tegn på f.eks. storm.
• Sætternisser er en slags drillenisse. Han har eksisteret siden bogtrykkerkunstens indførelse. Hans store fornøjelse er at indsmugle trykfejl i bøger og blade, og han er i stand til med stor udspekulerthed at lave dem således at de slipper uopdaget gennem korrekturlæsningen.
• Hemmelig nisse: er en tradition hvor mennesker leger nisser.Traditionen findes typisk i skoleklasser eller på arbejdspladser. Er man hemmelig nisse kan man forkæle eller drille sit offer hele december måned. Man kan være en sød nisse, der gemmer slik eller andre små gaver til sit offer, eller man kan være mere drillende og f.eks. gemme nogle af offerets ting, som så dukker op igen dagen eller ugen efter. Når december er ved at være slut og det bliver jul skal offeret forsøge at gætte hvem deres nisse er og derefter afslører alle nisser deres identitet hvorefter dem der gættede rigtigt kan få en lille præmie af deres nisse og dem der ikke gættede rigtigt skal af med en gave til den hemmelige nisse.

Vi kender nok alle sammen nisser som små væsner med en rød hue, der driller og spiser grød, men som du kan læse findes nisser i næsten alle afskygninger. Så ligemeget hvor du befinder dig, er der måske en nisse på spil. Hvis du holder øjne og øre åbne kan du være du kan få øje på ham.